WebSiteTemplate.org
MJD-IT logo
MJD-IT  tilbyder > Nyttige Links > IT-sikkerhed > Trusler/beskyttelse
 
 
 
 
 
 

Trusler/beskyttelse

Den gang PC'er var alenestående maskiner, og ikke indbyrdes forbundet på netværk var sikkerhedstruslerne til at overse. Virus overført via disketter var stort set de eneste trusler, de blev udsat for.

Nu om dag med Internet, e-mail, og så videre er sikkerhedstruslerne af en helt anden størrelsesorden. De allerfleste PC'er er nu mål for trusler som f.eks.:

  • Virus, orm, trojanske heste, med meget mere (typisk overført via filer vedhæftede e-mails, og med hensigt at inficere din PC med et ondsindet program). Angreb kan forebygges ved hjælp af et egnet anti-virus produkt;
  • Hacker angreb (din PC er især sårbar når Internet forbindelsen består af en ADSL opkobling med fast IP adresse, der gør det nemt for hackere at finde PC'en og angribe den). Angreb kan forebygges ved at anvende en 'firewall' (brandmur); 
  • "Spyware", "Adware", med videre - samlet op mens du surfer på Internet (små programmer, der kan lave ændringer i din computers opsætning eller rapportere tilbage til ophavsmanden om din færden på nettet). Angreb bekæmpes ved hjælp af et egnet 'anti-spyware' produkt;
  • Spam mail (med reklamer for alverdens produkter). Spam mail kan filtreres fra ved at benytte mailtjeneste udbyderens facilitet (såfremt en sådan findes), og/eller en mailserver med indbygget spam filter og/eller et egnet 'add-in' produkt i forbindelse med brugerens mailklient;
  • Phishing (en svindelmetode i kraftig vækst på internettet - typisk gennem en fup e-mail, der tilsyneladende stammer fra f.eks. din bank, og opfordrer modtageren til at indtaste følsomme oplysninger på et websted). Bekæmpelse kan være svært, da det kræver især konstant overvågenhed mod denne type sikkerhedstrussel fra brugerne (for ikke at lade sig fuppe); risikoen kan dog reduceres ved at anvende en webbrowser med indbygget 'anti-phishing' beskyttelse.

Hvis du tror at netop din PC umuligt kan være mål for denne type angreb, så tro om igen - hvis ikke dine sikkerhedsforanstaltninger er på plads og opdateret kan det godt risikeres at den allerede er blevet angrebet.

Vi tilbyder assistance med at foretage en sikkerhedscheck på alle virksomhedens PC'er og IT systemer. I mellemtiden kan du læse mere om nogle sikkerhedsprodukter, der kan være med til at sikre mod angreb.